Mandarin er en af de blødeste personligheder – sød, blid, venlig og kærlig. Denne venlighed og kærlighed gælder for alt levende – herunder planter, fisk, dyr og mennesker, og den gælder sågar også bamsen, der var værdifuld for Mandarin, da hun var barn. Mandarin kan have kasser fulde af breve fra gamle venner og fotos, tørrede blomster og champagnepropper som minder om tidligere møder og oplevelser. Alt er kærligt beskyttet. Den blide Mandarin har en sagtmodig fremtoning, men det betyder ikke at ånden er sagtmodigt, hvilket mange fejlagtigt tror.
Mandarin-personer er næsten barnlige i deres behov for kærlighed og beskyttelse, og ubevidst får deres behov for at blive passet trukket denne beskyttelse ud af andre – selv om de faktisk ikke har brug for den. Kvinder vil overfor sin Mandarin-partner tage ”mor-rollen” og strikke trøjer, lave middagen og hvad der ellers hører ind i den rolle. Den mandlige partner til en kvindelig Mandarin vil finde sig selv i færd med at transportere indkøbsvarerne, lave forskellige gøremål og beskytte sin Mandarin-kvinde mod det ubehagelige arbejde. Mandarin-personer klager ikke over al denne opmærksomhed, tværtimod, men i den sidste ende vil det at være konstant forkælet/oppasset på denne måde gå selv den blideste, sødeste person på nerverne, og Mandarin vil på et tidspunkt føle behovet for at bryde fri. Dette vil Mandarin gøre så diplomatisk som muligt – det sidste Mandarin ønsker er at såre nogens følelser eller ramme andres ego.
Mandariner er meget opløftende og tager sig ofte af den ældre generation, som sætter stor pris på deres høflighed. På trods af deres barnlige sider, viser det, at de kan bruge så stor en del af livet med at vise omsorg for andre mennesker, at de er ret stærke. Denne sejhed og styrke bliver meget tydelig, når Mandarin overlades til at være helt på egen hånd. De vil klare dette bedre end de fleste af os, hvilket beviser hvilken paradoksal og kompleks karakter Mandarin er. Med den rette næring blomstrer og overlever de alle udfordringer, selv når stærkere typer kæntrer – falder i vejgrøften. Måske ser naturen mere venligt på mere omgængelige og forsigtige personligheder?
I virkeligheden kunne Mandarin være drevet ind i denne personlighed bare for at opnå fred, og det kan blive et problem, hvis deres sande jeg bryder frem uanset hvilke restriktioner, der er blevet bygget op. Venner og familie vil få svært ved at tro på, hvad der sker, hvis Mandarin kaster sin sagtmodige personlighed fra sig, som var det et slangeskind. Mandarin-personligheden er somme tider påtaget som reaktion på tidligere begivenheder, f.eks traumer i barndommen i en af sine mange former – fra fysiske misbrug til uvenlige ord der blev overhørt og gemt ind i det ubevidste. Barnet besluttede, at det var bedre at være sagtmodig, blid og omsorgsfuld som en beskyttelsesmekanisme, så de kunne undgå at få mere af det samme.
Mandariner elsker børn og vil beskytte dem voldsomt, altid på vagt og opmærksomme på, hvilke farer der findes. Denne egenskab kan betyde at Mandarins er tilbageholdende med selv at få børn, og når de får de børn, vil disse ofte klage over manglende frihed. Forhåbentlig vil de ikke vælge en partner, der gentager de mønstre, de led fra som barn – Mandarins har brug for en partner, der ikke vil drage fordel af deres naturlige godhed og venlighed, og som kan hjælpe dem med at blive mere selvhævdende og ubekymrede.
En negativ Mandarin kan blive hysterisk ved den mindste ting og være meget kontrollerende i forhold til renlighed både personligt og i hjemmet. De lider hyppigt af mareridt og oplever frygt ude af proportioner, hvor de bliver bange for at møde mennesker, bange for livet, de vil være nervøse og fulde af unødvendige sorger. Når deres følelsesmæssige balance bliver skudt så meget i stykker, kan de blive helt ukontrollable, som skabninger der er alt for skrøbelige til at gå på denne jord.
Jennifer er en typisk Mandarin-personlighed. Hun havde nået en alder af tres år uden nogensinde at have tænkt på at gøre noget for sig selv. Hun kom fra en husstand med en meget autoritær far, der forbød enhver udadvendt adfærd og flygtede i en alder af sytten år ind i et kærlighedsløst ægteskab med en mand, der var ti år ældre og havde brug for nogen til at passe ham snarere end for et kærligt forhold. I over 40 år passede hun huset med mad og rengøring og sprang efter alles behov. Hun arbejdede i skolens kantine og gav sin løn til manden i slutningen af hver uge. Alle troede, hun var tilfreds med at køre børnene frem og tilbage til deres aktiviteter og hendes mand til hans Rotary Club eller til en aften i byen med drengene. Kun hendes bedste ven, en anden sagtmodig mandarintype, vidste, hvor kedeligt hun syntes, det hele var.
Da hendes mand pludseligt døde som følge af en ulykke, indså Jennifer, at hun ikke engang vidste, i hvilken bank hendes mand havde deres penge. Hun blev rasende på sig selv, på sine forældre og især på sin mand for at efterlade hende på denne måde. Jennifer var nødt til at blive selvstændig. Hun nød den nye uafhængighed og solgte huset og flyttede til Frankrig, hvor hun forelskede sig for første gang. Hun startede et nyt liv. Endeligt, som hun sagde, havde hun fundet sig selv. Selvfølgelig sagde børnene: “Hvad med os?” og resten af familien troede, hun var gået gået fra forstanden, men Jennifer blev endeligt lykkelig – sammen med en person, der indså, hvor dyrebar hendes venlighed og mildhed var; en sand partner.