Ashanta Care Dufthealeruddannelsen er baseret på årtusinders viden og erfaring med brug af naturens essenser kombineret med download fra Universets kilde, Lyset, Kernen. Dufthealing er en kobling af Gaias kraft og styrke og Altets spirituelle energi, healingskraften som vi kanaliserer fra himmelrummet. Dufthealing foregår hver dag. Med Ashanta Cares Dufthealeruddannelse kombinerer vi kendte teknikker med nye downloadede redskaber. Dufthealeren baserer sit arbejde på aromaterapeutiske redskaber men er ikke en aromaterapeut i klassisk forstand. Dufthealeren arbejder med healerens redskaber og teknikker men er ikke en healer i klassisk forstand.
Dufthealeren kombinerer disse redskaber i nye vibrationer og når dermed nye lag i healingsarbejdet. Healingen foregår på de fire niveauer som mennesket bevæger sig i…. det fysiske, det følelsesmæssige, det mentale og den spirituelle del af livet. En dufthealer udvikler selv og kan bidrage til klienternes udvikling mod bedre at udleve sit fulde potentiale med de livsomstændigheder, som den enkelte er født med i denne inkarnation. Nogle ting har vi med os som karmisk læring, nogle af de ting vi kæmper med er sket i dette liv. Alt sammen er spejle på vækstområder, hvor dufthealeren kan bidrage med sine værktøjer.
En dufthealer vil have en række forskellige værktøjer i sin værktøjskasse. I den aktuelle situation kan der være brug for forskellige indgange til healingsarbejdet. Derfor vil en dufthealer have brug for at forfine sin evne til at vurdere, hvad der er brug for. Dette foregår både ved læring om aromaterapiens styrke og ved udvikling på det spirituelle plan. Dufthealeren arbejder både dybt og højt og kan nå ind i hele energikroppen og alle dens lag. Vi arbejder ud fra en forståelse for chakrasystemet, ud fra en forståelse for kroppen med dens mange energicentre. Sædvanligvis arbejder man med 7 hovedchakraer … I Ashanta Care dufthealeruddannelsen inddrager vi 10 i det grundlæggende arbejde, og vi vil komme til at berøre flere chakraer undervejs. Ashanta care uddannelsen er udviklet med spirituel guidning og arbejder ud fra en særlig serie af healingsolier, som er downloadet fra Ashanta. Undervisningen er udviklet og tilrettelagt af aromaterapeut og healer Charlotte Nørgaard.
Som deltager på Ashanta Care Dufthealeruddannelsens første hold vil du være med til at forme forløbet, så det bliver bedst muligt for alle. Uddannelsen starter når der er mindst 5 deltagere og deltagerantallet vil max blive på 16. Uddannelsen varer 10 måneder.
Undervisningen vil være en kombination af 8 workshops og online-undervisning. Hver workshop svarer til 10 timers undervisning, som er fordelt henover weekends – lørdag og søndag. På workshopdage mødes vi og udfolder teknikkerne i praksis. Der vil desuden være 1 undervisningsvideo om ugen om et relevant emne. Derudover vil der være planlagte zoommøder af 1,5 timers varighed en gang om ugen. Der vil være en Facebookgruppe, hvor alle materialer er til rådighed, og hvor vi kan mødes i et fællesskab, hvor vi kan udveksle erfaringer og træne sammen, og hvor der naturligvis er mulighed for at få svar på de spørgsmål, der måtte dukke op undervejs. Hvor mange timer du herudover ønsker at lægge i uddannelsen er op til dig. Du vil modtage skriftligt materiale og litteraturanbefalinger til selvstudie. Alt udleveret materiale vil være på dansk. Der vil dog også være henvisninger til engelsk litteratur.
På workshopdagene vil de nødvendige materialer som æteriske olier og blandinger være til rådighed. Dog må du i løbet af uddannelsen forvente at investere i en række æteriske olier og materialer som beholdere og bæreolier. For en dufthealer er det absolut afgørende, at de æteriske olier, der anvendes er af højeste og fineste kvalitet for at sikre konsistens i de terapeutiske virkninger. Derfor har jeg valgt at bruge dōTERRAs olier i det omfang det er muligt. Der vll blive inddraget enkelte olier undervejs, som ikke er fra dōTERRA. Jeg har her afsøgt markedet for det bedst mulige alternativ. Min anbefaling er, at du som kursist på uddannelsen bliver oprettet som kunde, så du fra starten kan opnå de 25% rabat på alle indkøb som dōTERRA tilbyder. Det vil ikke være et salgskursus, men da dōTERRA også er en businessmulighed, som kan supplere din indkomst som dufthealer, vil der være mulighed for at deltage i undervisning, der hjælper dig på vej som Wellness Advocate, hvis dette har din interesse.