Denne artikel er skrevet af Colleen Thomson og oversat af Charlotte Nørgaard efter tilladelse.
Ønsker du at læse orginalartiklen findes den her.
Du er sandsynligvis blevet oversvømmet med reklamer fra virksomheder, der erklærer deres produkter for at være kemikaliefri. Du kan endda have købt produkter baseret på disse påstande.
Hvad nu hvis jeg fortæller dig at intet er kemikaliefrit? Vores krop består afc a. 60% oxygen (O), hvilket er et kemisk element. Andre kemiske elemementer, som findes i den menneskelige krop er kulstof (CO2), nitrogen (N), calcium (Ca) og fosfor (P). Vore DNA består af de kemiske baser adenin (A), guanin (G), cytosin (C) og thymin (T). The Cambridge Dictionary definerer et kemikalie som ”enhver basissubstans som bruge i eller er produceret af en reaktion der involverer forandringer på atomer og molekyler”. (”Chemical,”n.d).
Den luft vi indånder består af kemiske elementer. Vi siger måske at vi ikke får nok oxygen, når vi har problemer med at trække vejret, men faktisk består luften primært af nitrogen (78%) med oxygen på en andenplads med kun 21% af luften. Kan du forestille dig nogen sige: ”Jeg får ikke nok nitrogen”?!
Sandheden er, at der er over 50 millioner kendte kemikalier, og hver af dem spiller en rolle i vores liv. Har du hørt nogen sige, at hvis du ikke kan udtale en ingrediens fra etiketten, bør du ikke bruge produktet? Ind i mellem kan jeg godt lide at tilføje en smule beta-fructofuranosyl alpha-D-glucopyranoside til min epigallocatechin gallate, I-theanine og potassium væske, som jeg nyder om aftenen. Oversættelse? Jeg holder nogle gange af at tilføje lidt sukker til min aften grøn te.
Køb ikke ind i den kemikaliefri hype!
Vi skal ikke være bange for kemikalier. Det er dem, der gør os til dem vi er. De kan styre vores fysiske, mentale og følelsesmæssige helbred. Nøglen er at kende til, hvad et kemikalie er, hvilke forskellige former det kan have, hvilke fordele og ulemper der er, hvis de indtages, hvordan de metaboliseres af kroppen, og hvor meget det er sikkert at bruge.
I sidste måned døde et ældre ægtepar i Malaysia af at spise kuglefisk, som er en delikatesse i Asien. Kuglefisk/Pufferfish indeholder tetrodotoxin og saxitoxin, som findes i leveren og gonaderne hos visse fisk, skaldyr og padder. Alle disse kan indtages, hvis de rengøres og tilberedes ordentligt, hvor alle toksinerne er fjernet. Dette par vidste imidlertid ikke, hvad de havde købt hos fiskehandleren, og stegte det bare til middagen. Begge blev syge meget hurtigt efter at have spist fisken.
Et af de mest giftige stoffer, som menneskeheden kender, er et naturligt forekommende giftigt stof kaldet botulinum. Bare en lille mængde af dette toksin er dødeligt, fordi det kan forårsage muskel- og åndedrætslammelse. Men dette toksin anvendes klinisk som Botox specifikt for dets evne til at lamme et bestemt område af kroppen. Ud over dets anvendelse som en kosmetisk procedure bruges Botox til overaktive blærer, migræne, overdreven sved og trækninger. Forskellen mellem en toksisk reaktion og en gavnlig reaktion er en nøje kalibreret dosering, der anvendes på en måde, der er blevet dybt undersøgt og testet i eksperimentelle forsøg, før den anvendes i en klinisk sammenhæng.
Naturlig vs. syntetisk: ingen af dem er ”kemikaliefri”
Naturlig vs. syntetisk er et andet emne indenfor “kemikaliefri” – debatten. Begge har en plads ved bordet og skulle ikke afvises uden at vide, hvordan hver af dem kan gavne eller skade os. naturlige produkter er defineret som noget, der producers af naturen uden menneskelig indblanding. Syntetiske produkter er menneskeskabte og indeholder syntetiske kemikalier og kan også indeholde nogle naturlige kemikalier. Naturlige og syntetiske produkter kan begge være økologiske. Syntetiske økologiske kemikalier er menneske-skabte substanser, der indeholder kulstof atomer, som ikke forekommer naturligt.
Collins Dictionary definerer ordet naturlig som ting der “eksisterer eller forekommer i naturen, som ikke er lavet eller forårsaget af mennesker” (Natural definition and mening”, n.d.) Baseret på denne definition vil ting, som vi antager er naturlige teknisk set ikke være det. Dette inkludere æteriske olier, absolutes, CO2 ekstrakter og hydrosoler blandt mange andre ting. Æteriske olier starter som flygtige organiske forbindelser – volatile organic compounds (VOCs) i planterne. Men for at få adgang til disse til brug i aromaterapi, må planter som indeholder VOCs destilleres eller ekstraheres på en eller anden måde. Derfor er disse produkter, som er ”forårsaget” af destillationsvirksomheder eller ekstraktorer, strengt taget ikke naturlige baseret på definitionen. Gør dette dem mindre gavnlige? Bestemt ikke!
Aromaterapi og naturlige produkter er ikke altid sikre
Vi kan anvende alle disse oplysninger i vores sprog omkring brugen af aromaterapi og de tilknyttede produkter såsom æteriske olier, CO2-ekstrakter, absolutter og hydrosoler. Vi kan forstå, at nogle “naturlige produkter” ikke altid er sikre, eller i det mindste ikke sikre under visse omstændigheder. En klog schweizisk læge, Theophrastus Phillpus Aureolus Bombastus von Hohenheim (1493–1541), er kendt for sin nye tilgang til medicin og filosofi, som omfattede observation og erfaring. Han sagde, at “Alle ting er gift, og intet er uden gift: dosis alene gør en ting til ikke-gift.”
Ofte fremmer de samme virksomheder, der manipulerer den intetanende forbruger med den kemikaliefri propaganda, den usikre brug af æteriske olier og andre aromatiske stoffer. Æteriske olier og andre ekstrakter har utallige fordele i aromaterapi for de fysiske, følelsesmæssige og mentale systemer i kroppen. Disse stoffer er ekstremt koncentrerede, og når de anvendes i den korrekte mængde, med den passende anvendelsesmetode, og når visse overvejelser er taget i betragtning, f.eks. sundhed, alder og kemisk sammensætning af den olie, der anvendes, er de sikre.
Referencer
Chemical. (n.d.). Cambridge Dictionary | English Dictionary, Translations & Thesaurus. Retrieved May 7, 2023
Chen, H. (2023, April 10). Elderly couple dies after eating poisonous pufferfish in Malaysia. CNN.
Hargrave, J. G. (2023, March 1). Paracelsus. Encyclopedia Britannica. Retrieved May 7, 2023
Natural definition and meaning. (n.d.). Collins English Dictionary. Retrieved May 7, 2023
Synthetic organic chemicals: Definition & examples. (n.d.). Study.com