Dr Hill er manden, der gjorde mig begejstret for dōTERRA firmaet og dōTERRA produkterne for 3½ år siden. Jeg har hele tiden sagt, at jeg går “dr Hill vejen”. Jeg tror stadig på Dr. Hills indgang til olierne. Jeg kan forklare kemihåndbogen i søvne. Hans sammenligninger mellem Copaiba og CBD har reddet mit liv. Ingen tvivl overhovedet i mig om det.
De år jeg deltog i online conventions var det, der begejstrede mig den undervisning, der foregik. Jeg lærte så meget og var så taknemmelig for, at det var højt kvalificerede og uddannede mennesker, der underviste mig – og resten af deltagerne. Der findes ikke et dōTERRA kursus, jeg ikke har taget. Jeg vil påstå, at jeg har læst nærmest alt det materiale dōTERRA har udgivet – ebøgerne, blogindlæg, pips (produktinfo-sider) osv. Jeg ville vide det hele. Jeg har også lyttet til mange af deres podcasts og ladet mig inspirere.
Men der er ting igang for tiden i mig, som virkeligt sætter mig i mange dilemmaer mellem mit medlemsskab af AIA, IFPA og den viden jeg har tilegnet mig gennem min uddannelse – og så mit medlemsskab af doTERRA og den måde olierne ind imellem markedsføres.
Jeg har med åbne øjne tilsluttet mig både sikkerheds- og etisk kodeks for den måde AIA og IFPA arbejder på og for.
Det jeg er, er klinisk holistisk aromaterapeut på vej mod certificering fra en skole, der er godkendt af brancheforeningerne – dog med en ongoing debat i mig selv i forhold til indtagelse af olierne. Jeg har slet ikke indsigt nok til at ville råde andre – jeg har ikke studeret fransk aromaterapi. Jeg ved slet ikke nok om metaboliseringen i kroppen. Jeg ved ikke nok om, hvor mange phenoler, der kan ophobes i leveren, før grænsen er nået, og jeg får uønskede virkninger i stedet. Det kan jeg forholde mig til at tage ansvar for i mig selv – men ellers ikke, så min måde at vejlede på vil variere markant fra mange andre i miljøet.
Alle må gå på deres sti – det er ikke op til mig at være dommer, men jeg har helt enkelt besluttet, at uanset doTERRA og sælgeres anbefalinger, er området omkring indtagelse og rådgivning ikke noget, jeg vil begive mig ud i. Aromaterapeutiske klinikker rundt i USA, Canada og England f.eks. kan slet ikke tegne forsikringer, hvis deres behandlinger inkluderer indtagelse af olierne, og da min uddannelse tages i Canada er indtagelse no go, og kun noget der i undervisningen er nævnt meget kort.
Jeg følger mange – rigtigt mange – erfarne, dygtige og grundigt uddannede aromaterapeuter verden over. Jeg er stødt på tre – der i visse tilfælde inkluderer indtagelse af olierne. Og ingen af de aromaterapeuter, jeg har læst om, læst bøger af anbefaler neat use – altså ufortyndet brug af olierne topisk. Med meget få undtagelser som f.eks. at bruge lavendel ren på et brandsår. Jeg selv bruger ALDRIG æteriske olier ufortyndet undtagen til aromatisk metoder.
Jeg har selv indtaget æteriske olier, jeg gør det stadig i meget bevidste sammenhænge. Derfor har jeg gået så grundigt ind i kemien for æteriske olier. Jeg vil vide, hvad jeg indtager, og hvorfor jeg gør det. Jeg vil kun byde mig selv at indtage i sikre doser på sikre måder – når de andre metoder ikke slår til i min krop. For mig handler indtagelse om phytoterapi – altså om at bruge olierne til sundhed. – det som tit omtales som “den franske aromaterapi”. For mig er indtagelse alternativet til recepter på apoteket – og intet andet.
Den franske tradition bygger på meget grundig uddannelse og meget grundige patienthistorier, og jeg er sikker på at dr. Hill er meget grundigt uddannet og ved, hvad han laver. Men gør vi alle sammen det? Ved jeg nok selv?
Jeg har haft et moralsk opgør i mig selv i forhold til, hvordan behandling anbefales, hvordan jeg selv skal anbefale brug. Hvor ulykkelig det end gør mig – er jeg i en indre debat med mig selv om, om jeg skal opgive målet om at bygge bro… At bygge bro mellem MLM og certificeret aromaterapi… mellem anerkendt forskning og uddannelse og hverdagsbrug baseret på råd der gives videre til hinanden.
Der deles meget godt, som kan gavne mange – og der deles ting, som er direkte at sætte helbredet overstyr efter min opfattelse baseret på min uddannelse. Hvor stiller det mig? Jeg kan jo selv styre slaget her på sitet og i min Facebook-gruppe – og det gør jeg, uanset om det anerkendes eller ej. Hvor jeg lægger navn til, deles kun sikre aromaterapeutiske råd, som har base i eksakt viden og i respekt for AIA og IFPAs kodeks. Det er ikke engang til debat.
Det gør mig ikke altid populær at have en så skarp holdning. Men sådan er det bare. Det kan jeg leve med. Jeg vil ikke anerkende, at viden er en forbandelse, selv om det nogle gange næsten er sådan, jeg har følt det. Jeg vil ikke ende i et fællesskab som persona non grata, fordi jeg har taget en uddannelse indenfor et felt, som fylder mig med begejstring. Så flytter jeg mig hellere væk.
Sikker aromaterapi for mig handler om dosering, applikationsform, fortynding, alder, modtagerens helbredstilstand og meget andet – der findes ikke en fit-all løsning. Hvad der kan være godt for mig, kan være en direkte trussel for dig, hvis du f.eks. lider af sygdomme, som konflikter med olierne.
Men hvad stiller jeg op på min olierejse? Det er et kæmpe dilemma i mig, og det lægger jeg nu kortene på bordet for. Jeg har valgt “strudsen i busken” stilen længe og bare ladet være med at reagere. Eller reageret ved at skrive en artikel til min hjemmeside. Eller ved at vende problemstillingen om og skrevet et opslag i Facebookgruppen. Og i få tilfælde udenfor disse steder blandet mig, når jeg syntes noget var uansvarlige anbefalinger.
Men hvem er jeg, der kan vurdere andre på den måde? Det har jeg ingen ret til. Så derfor flytter jeg hellere mig og mine øjne væk. Men er det forsvarligt? Viden forpligter – lærte jeg engang. Man ved ikke, hvad man ikke ved – er en sætning, der kører i mine tanker dagligt. Åh, what to do? Det er en indre kamp i mig at skulle være i fællesskaber, hvor jeg ikke føler, at jeg kan give udtryk for det, jeg tror på. Har tingene bevæget sig et sted hen, hvor jeg ikke længere kan være med?
Derfor har jeg genset denne side med doTERRAs anbefalinger til sikker brug – inklusiv et link til en video med Dr Hill. Jeg er forhandler af doTERRAs produkter – jeg er teamleder for teamet Sharing is Caring, som naturligvis er baseret på min tilgang til æteriske olier – men….
Ih hvor er jeg bare i tvivl om, hvordan min olierejse skal fortsætte…
Dette indlæg er første gang skrevet i min Facebook-gruppe Ashanta’s Olieunivers, hvor jeg blev stillet spørgsmålet:
Men et lille spørgsmål, hvorfor er det anderledes at indtage det, når det påføres huden/ og via næsen kommer det jo også ind i kroppen?
“Kære xx
Jeg vil egentligt hellere starte med at vende spørgsmålet om…
I langt de fleste tilfælde er indtagelse aromaterapeutisk set ikke den mest effektive brug. Det er helt afhængigt af, hvad du vil opnå med olien. Vil du f.eks. hjælpe din hud – er påføring svaret, vil du støtte dine følelser er den hurtigste vej til “følehjernen” indånding osv.
Ja, olierne bevæger sig i blodbanerne, uanset hvordan vi bruger dem – og der handler det blandt andet om, hvor i kroppen de lander, hvilke doser vi får ind, hvilken kemi olien har i forhold til – vores organer, vores slimhinder – og der er langt større risiko for, at æteriske olier konflikter med evt. medicin vi får, når vi indtager en olie.
Eks. Peppermint – der vil olien lande i maven, hvis vi indtager den i en kapsel, da det oftest er der, kapslen opløses – og det kan være rigtigt godt, da en af de anerkendte og dokumenterede virkninger ved peppermint olien er, at den kan lindre IBS symptomer.
Hvis vi vil bruge Peppermint til muskelsmerter – er det mest effektive at blande den i en bæreolie og smøre på det område, der værker.
Hvis vi vil bruge Peppermint til den opkvikkende virkning, er den korteste vej indånding.
Hvis vi vil bruge en olie spirituelt – energetisk – følelsesmæssigt er en stor del vibrationen fra olien, det lager af følelser og erfaringer vi bærer rundt på osv – og der er duftstofferne i olien dem, der gør arbejdet, og af flere aromaterapeuter anbefales det, at vi arbejder med meget små doser… Når vi indtager dem – ja så får vi jo selvfølgelig vibrationen fra olierne – men i kapslen mister vi aromaens påvirkning.
Hvis vi sammenligner med homøopatien – hvilket vi ofte gør… så definerer Elizabeth Ashley den homøopatiske dosis som 1/15 del af en dråbe.
Egentligt er mit svar: hvorfor risikere mulige bivirkninger ved indtagelse, når det ikke er nødvendigt?
Jeg indtager stadig Copaiba – den kan jeg ikke undvære – endnu… jeg har ikke fundet en anden løsning, der virker lige så godt for mig.
Man kan stadig få sin daglige dråbe citrusolie – det er blot mere sikkert at tage den i en skefuld honning eller olie, hvis man ikke vil risikere at påvirke slimhinderne for meget osv…
Livrem og seler… er nok også en del af svaret. Vi kender ikke nok til vores indres tilstand – og pludselig har vi brugt for meget?